6 følelser I kan begynde at tale om derhjemme

Børn mærker meget, længe før de nødvendigvis kan forklare det.

De kan blive stille, vrede, urolige eller trække sig uden helt at vide hvorfor. Og som voksen kan det være svært at vide, hvordan man spørger ind uden at få et hurtigt “ved ikke” tilbage.

Men samtaler om følelser behøver ikke først begynde, når barnet står midt i dem.

Faktisk kan det være rart at tale om det at være glad, sur, bange, ked af det, savne nogen eller føle sig alene på et tidspunkt, hvor alt egentlig er okay. Når følelsen ikke fylder lige nu, kan I være nysgerrige på den sammen uden samtidig at skulle håndtere det, der er svært.

På den måde bliver følelser ikke kun noget, I taler om, når noget er gået galt. De bliver en mere naturlig del af de små samtaler i hverdagen.

I behøver heller ikke gøre samtalen stor eller alvorlig. Vælg én følelse og undersøg den sammen. Hvordan ser den ud? Hvor mærkes den? Hvornår kan den opstå? Og kan to mennesker opleve den forskelligt?

Her er seks følelser, I kan begynde med.

Glad

Glæde er måske en af de nemmeste følelser at starte med, fordi den ofte er rar at tale om.

Men I kan sagtens gå lidt længere end bare at spørge, hvad der var sjovt i dag.

Prøv fx at være nysgerrige på, hvordan glæde egentlig føles, og hvad der kan skabe den:

• Hvad kan gøre dig rigtig glad?
• Hvordan kan man se på dig, at du er glad?
• Hvor kan du mærke glæde i kroppen?
• Hvad tror du gør mor eller far glad?
• Kan man være glad og ked af det på samme tid?
• Er der forskel på at være glad, spændt og fjollet?

Det kan give et lille indblik i de mennesker, aktiviteter og øjeblikke, der betyder noget for barnet.

Og svar gerne selv med. Samtalen bliver ofte mere naturlig, når den går begge veje.

Ked af det

At være ked af det kan se meget forskelligt ud.

Nogle græder. Andre bliver stille, vil være alene eller har mest lyst til at blive holdt om.

Derfor kan det være interessant at tale om, hvordan tristhed kan mærkes og se ud — også når ingen af jer er kede af det lige nu.

I kan fx spørge:

• Hvordan kan man se, at nogen er kede af det?
• Hvordan ser du selv ud, når du er ked af det?
• Hvor kan man mærke tristhed i kroppen?
• Hvad kan gøre mennesker kede af det?
• Hvad kan føles rart, når man er ked af det?

Her handler samtalen ikke om at få følelsen til at gå væk. Den handler om at lære den at kende og opdage, at mennesker kan have brug for forskellige ting, når de er kede af det.

Sur

Vrede er en følelse, der ofte er nem at få øje på — men ikke altid lige nem at forstå.

Den kan være høj og voldsom, men den kan også være stille. Nogle råber, andre krydser armene, går væk eller bliver helt tavse.

I kan prøve at undersøge, hvad vrede egentlig føles som, og hvad der kan ligge bag den:

• Hvordan kan man se, at nogen er sure?
• Hvordan føles det i kroppen, når man bliver rigtig sur?
• Hvad kan gøre mennesker vrede?
• Kan man blive sur, hvis noget føles uretfærdigt?
• Kan man være sur på nogen og stadig holde af dem?
• Hvad hjælper dig med at falde lidt ned igen?

Det kan også være en god anledning til at tale om forskellen på følelsen og det, man gør med den.

Man må godt være sur. Men man skal stadig passe på sig selv og andre.

Bange

Frygt kan handle om mange forskellige ting.

Noget kan føles farligt for ét barn og helt ufarligt for et andet. Nogle bliver bange for mørke, hunde eller høje lyde. Andre for at skulle sige noget foran klassen, prøve noget nyt eller være alene.

Det gør frygt spændende at undersøge sammen.

I kan fx spørge:

• Hvad tror du, mennesker kan blive bange for?
• Hvordan kan man se, at nogen er bange?
• Hvor kan man mærke frygt i kroppen?
• Hvad er forskellen på at være bange og spændt?
• Kan man godt gøre noget, selvom man er lidt bange?
• Hvad kan få noget til at føles mere trygt?

Det giver barnet mulighed for at opdage, at frygt ikke nødvendigvis betyder, at noget er forkert. Nogle gange prøver kroppen bare at passe på os.

Savn

Savn er en lidt særlig følelse, fordi den ofte peger på noget eller nogen, der betyder noget for os.

Man kan savne en person, et kæledyr, en ven, et sted, en tid eller noget, man plejede at gøre.

Og savn kan sagtens rumme flere følelser på én gang.

I kan fx spørge:

• Hvem eller hvad kan man savne?
• Hvordan kan savn føles?
• Kan savn også føles rart på en måde?
• Hvad kan man få lyst til at gøre, når man savner nogen?
• Hvad minder dig om mennesker, du holder af?
• Kan man savne nogen og samtidig blive glad af at tænke på dem?

Det kan åbne for en fin samtale om relationer, minder og det, vi holder af, uden at samtalen nødvendigvis behøver være tung.

Alene

At være alene og at føle sig alene er ikke helt det samme.

Man kan godt nyde at være alene. Og man kan også føle sig ensom, selvom der er andre mennesker omkring en.

Det kan derfor være interessant at tale om forskellen.

I kan fx spørge:

• Hvornår kan det være rart at være alene?
• Hvornår kan det føles svært?
• Kan man føle sig alene, selvom andre er i nærheden?
• Hvem føler du dig rigtig tryg sammen med?
• Hvad kan man gøre, hvis man ser nogen, der virker alene?

Det giver også mulighed for at tale om fællesskab og empati uden nødvendigvis at gøre samtalen til et direkte spørgsmål om, hvorvidt barnet selv føler sig ensomt.

I behøver ikke tale om dem alle seks

Det her skal ikke blive en lektie i følelser.

Vælg én følelse, når I har et roligt øjeblik. Det kan være ved aftensmaden, i bilen, ved sengetid eller mens I laver noget sammen.

Og hvis barnet ikke har lyst til at tale om sig selv, kan I begynde et andet sted.

Tal om en karakter i en bog. En person i en film. En tegning. Eller noget, der er sket for en anden.

Nogle gange er det lettere at undersøge, hvad andre mon føler, før man fortæller om sig selv.

Målet er ikke, at barnet skal kunne forklare alle sine følelser perfekt.

Det handler mere om langsomt at opdage, at der findes ord for det, der sker indeni. At følelser kan se forskellige ud fra person til person. Og at de gerne må deles.

Kilder og videre læsning

Denne artikel er skrevet af Samtalia med udgangspunkt i vores arbejde med at udvikle samtaleredskaber til børn og familier samt viden om børns følelsesmæssige udvikling og samtaler mellem børn og voksne.

Hos Samtalia er vi ikke psykologer eller behandlere. Vi udvikler redskaber, der kan gøre det lettere for familier at skabe rum for samtaler i hverdagen. Artiklen er tænkt som inspiration og generel information og kan ikke erstatte individuel rådgivning fra en relevant fagperson.