Vi vil gøre det lettere for familier at tale sammen

Da jeg stod til min svigerfars begravelse, oplevede jeg, hvor svært det var at tale om døden, og hvor magtesløs man kan føle sig - især omkring børn i sorg. Men jeg fandt tryghed i at tegne sammen på kisten, og det blev starten på de første produkter, fordi jeg ønskede, at andre familier skulle have den samme mulighed.

Men sandheden er, at Samtalia begyndte længe før det.

Som barn tissede jeg ofte i bukserne. For ikke at skuffe de voksne lærte jeg tidligt at skjule mine uheld og gøre mig usynlig, overbevist om, at jeg var til besvær. Skam og ensomhed blev en fast del af min hverdag, og med årene voksede det til en depression. Jeg havde aldrig lært at mærke mine følelser eller sætte ord på dem, så jeg gemte dem væk. Først mange år senere, med hjælp fra psykiatrien, lærte jeg, at følelser ikke bliver mindre virkelige af at blive gemt væk – de bliver bare tungere at bære alene.

Jeg troede længe, at jeg udviklede produkter for børn som min svigersøster. Men efter et år med mit eget følelsesmæssige arbejde gik det op for mig, at jeg i virkeligheden udviklede dem til barnet, jeg selv engang var.

Derfor findes Samtalia. Ikke fordi vi tror, at en samtale kan fjerne det svære, men fordi ingen børn skal føle, at de står alene med det. For når vi tør dele det, der gør ondt, bliver det lidt lettere at bære – sammen.