Tør du snakke med de yngste deltagere?
Den 3. maj 2025 stod vi på stand 19 til Danske Bedemænds leverandørmesse på Munkebjerg. Det var vores allerførste messe. Vi var tre unge mennesker i navygrønne t-shirts mellem rustvogne, kister og virksomheder, der havde leveret til branchen i år og nogle endda i årtier.
På ryggen af vores t-shirts stod der:
"Tør du snakke med de yngste deltagere?"
Det spørgsmål var ikke tilfældigt. Det var netop det, vi gerne ville stille branchen.
Hvorfor vi stillede spørgsmålet
Når en familie sidder hos bedemanden og planlægger en begravelse, er der som regel også børn i familien. Børn, børnebørn, søskende, nevøer og niecer. De er blandt deltagerne til begravelsen, men de er sjældent nogen, samtalen handler om.
Ikke fordi nogen har glemt dem, men fordi det er svært at vide, hvad man skal sige, og fordi de voksne omkring dem selv står midt i sorgen.
Spørgsmålet satte gang i mange samtaler den dag. Flere bedemænd fortalte os, at familierne faktisk spørger dem: hvordan taler jeg med mine børn om det her? Og at de ikke altid har et godt svar at give med hjem.
Det var den samtale, vi kom for at have. Kort tid efter blev vi udvalgt som månedens leverandørprofil i fagbladets juninummer 2025.
Det, vi havde med
Vi kom med mindemærkater: illustrationer, som børn selv kan farvelægge og sætte på kisten eller urnen inden nedsættelsen.
Idéen opstod, da Amalie stod som pårørende til en begravelse og oplevede, hvor svært det var at finde ud af, hvordan man inddrager familiens yngste. Det ændrede sig, da de satte sig ned og tegnede sammen. Hænderne fik noget at lave, og samtalen kom lidt mere af sig selv.
Læs hele historien bag Samtalia
Det er stadig kernen i alt, hvad vi laver. Børn har ikke nødvendigvis brug for, at de voksne har de rigtige svar. De har brug for et sted at begynde.
Hvad der er sket siden
Der er gået to år, og en del ser anderledes ud.
Dengang hed vi Mindes med Farver, og mærkaterne blev produceret på Amalies hjemmekontor. I dag trykkes vores produkter hos danske samarbejdspartnere.
Vores produkt til bedemænd er siden hen blevet videreudviklet til Begravelsespakken, som indeholder 16 mindemærkater og 20 specialudviklede samtalekort til at tale om døden, begravelsen og de tanker og følelser, der følger med. Vi har også fået Tegn & Snak til hverdagens svære samtaler.
Nævnt herBegravelsespakken
299,00 kr
Vi har været i Løvens Hule, indledt samarbejde med Skyggebørn - den landsdækkende organisation for børn og unge i sorg, og skiftet navn til Samtalia.
Men spørgsmålet på ryggen af t-shirtsene står stadig - Tør du snakke med de yngste deltagere?
Er I bedemænd?
Vi samarbejder i dag med bedemænd over hele landet, som har Begravelsespakken liggende og lægger den frem, når der er børn i familien.
Hvis I er interesseret i at høre mere, kan I læse om mulighederne for samarbejde her eller kontakte os direkte på hej@samtalia.dk