At snakke om de gode ting i livet – de små sejre, der gør dagen værd at huske
Jeg som far har oplevet, at hvis man ikke hjælper børn med at få øje på de gode ting i livet, så forsvinder de. Ikke fordi de ikke er der — men fordi hverdagen larmer så meget, at de små lyspunkter drukner i alt det andet. Og det er egentlig lidt fjollet, for det er jo tit de små ting, der gør en dag god.
Den første time hjemme – ro på hjernen
Hos os har vi en regel, som er blevet guld værd: Den første time efter børnene kommer hjem fra skole, så spørger vi ikke om noget som helst.
Ingen “hvordan gik det?” Ingen “hvad lavede I?” Ingen “var det en god dag?”
Deres hoveder skal lige lande. De skal lige have lov til at være hjemme, uden at skulle forklare eller genfortælle eller tænke mere end nødvendigt.
Og ingen telefoner eller PlayStation i den time. De må gerne:
• ligge i sengen og dovne foran fjernsynet
• rende i haven
• cykle en tur
• lege med Hot Wheels på gulvet
• eksperimentere med make-up
• opfinde en ny dans
• synge hjertet ud til en ny K-pop sang
Det er alt sammen ting, de faktisk gør.
Og det sjove er, at når de får den time, så glemmer de tit helt telefonerne. Så går der to-tre timer, før nogen overhovedet tænker på en skærm.
Når timen er gået – så kommer de gode ting frem
Når den time er gået, så begynder snakken at komme helt af sig selv. Ikke fordi vi hiver det ud af dem, men fordi de ikke kan lade være.
Det kan være:
• “Jeg grinede så meget i frikvarteret, at jeg tabte min juice.”
• “Jeg fik sagt noget i klassen, selvom jeg var lidt nervøs.”
• “Det var sjovt da jeg vækkede dig med båt-hornet imorges.”
• “Jeg lavede en dans, som faktisk blev ret god.”
• “Ham der jeg kan ka li fra klassen, ham var jeg sammen med i dansk.”
Det er de små ting, der gør en dag god. Det er de små ting, der lærer børn at mærke deres følelser. Det er de små ting, der bygger deres indre styrke.
Humor som superkraft
Humor fylder meget hos os. Det er næsten en livsfilosofi.
Min datter slår tit over i vendelbomål for at drille mig med, at jeg er “gammel”. Min søn siger, jeg har flere grå hår end der er græs i haven. Og ja… han har ret. Desværre.
De elsker at drille mig. Det er blevet en sport.
Min datter sniger sig ind på mig med en vandpistol. Min søn gemmer sig bag døren for at hoppe frem og skræmme livet af mig. Det er fjollet, men det er os. Og det er sådan vi holder lyset tændt.
Små sejre i hverdagen
Små sejre er ikke store ting. Det er ikke medaljer, karakterer eller præstationer.
Det er ting som:
• at turde sige noget højt i klassen
• at grine med en ven
• at få øje på en flot himmel
• at prøve noget nyt
• at mærke ro i kroppen
• at være modig i et lille øjeblik
• at drille far og ramme plet
• at synge højt, selvom man ikke rammer tonerne
• at lave noget kreativt, der føles godt
Det er de ting, der gør en dag værd at huske.
Aftensmad som skæringspunkt
Vi spiser altid sammen. Det er en regel, der ikke bliver brudt.
PlayStation slutter, når maden kommer på bordet. Efter maden må de bruge telefonerne indtil der er 30 minutter til sengetid. Så ryger telefonerne i en kasse i stuen — og der ligger de til næste morgen.
Ingen telefoner på værelset om natten. Ingen skærme, der stjæler roen.
Det giver plads til de gode ting. De små ting. De ting, der dukker op, når man ikke er distraheret.
Refleksion – og Samtalias univers
Det er noget af det, Samtalia bygger på: At børn skal have lov til at mærke hele paletten af følelser. At glæde er lige så vigtig som sorg. At små sejre er lige så vigtige som store udfordringer. At hverdagen er fyldt med øjeblikke, der kan styrke et barn, hvis vi hjælper dem med at få øje på dem.
Samtaler handler ikke kun om at løse problemer. De handler om at finde hinanden. Også i det gode.
Og hvis der er én ting, jeg håber, andre forældre tager med sig, så er det dette:
De små gode stunder er ikke små. De er fundamentet. De er lyset. De er det, der gør livet lettere at bære og meget sjovere at leve.